Juridisk erklæring
BRUGERBETINGELSER OG ANSVARSBEGRÆNSNING
De danske websider på dette domæne ("Websiderne") ejes og drives af Kimberly-Clark Nordic, en filial af Kimberly-Clark BV, Holland, beliggende på Vadstrupvej 22, 2880 Bagsværd ("Kimberly-Clark").
Din brug af Websiderne samt af de informationer, du får herigennem, er underlagt nedenstående betingelser. Kimberly-Clark forbeholder sig ret til at ændre disse betingelser uden varsel.
Ved "brug af Websiderne" menes enhver form for download, lagring, fremvisning, gennemgang, faktisk anvendelse og/eller enhver anden mulig anvendelse af Websiderne og/eller af de tjenester, konkurrencer etc., der udbydes herfra. Begreberne "du", "dig" og lignende refererer til enhver fysisk eller juridisk person, som helt eller delvist bruger Websiderne, uanset hvilken årsag vedkommende måtte have hertil.
De bestemmelser, som du i det følgende skal være særligt opmærksom på, er fremhævet ved understregning ligesom ovenfor.
RETTIGHEDER
Websidernes indhold, herunder f.eks. tekst, grafik, billeder, logoer, ikoner, software og andet materiale ("Materialet"), der direkte eller indirekte er en del af Websiderne, tilhører Kimberly-Clark eller dennes forretningsforbindelser og er eller kan være undergivet disses ophavs- eller varemærkerettigheder. Det samme gælder sammenstillingen, præsentationen og tilrettelæggelsen af Materialet.
ANVENDELSE TIL PRIVATE OG IKKE-KOMMERCIELLE FORMÅL
Websiderne er gjort tilgængelige til din private og ikke-kommercielle brug. Du er ikke berettiget til at ændre på Materialet eller til at sælge, udleje, udlåne, gengive, fremvise, offentligt fremføre, på nogen måde helt eller delvist sprede Materialet i offentligt eller kommercielt sigte eller i øvrigt benytte Materialet på en måde, der alene tilkommer Materialets rettighedshaver(e) i henhold til dansk ret.
Du er ikke berettiget til at kopiere eller i omarbejdet form benytte HTML-kode genereret i forbindelse med Websiderne.
ANSVARSFRASKRIVELSE
Oplysninger på Websiderne er alene tænkt som generel information om Kimberly-Clark samt omtalte produkter og tjenester. Oplysningerne er forsøgt gengivet så præcist og opdateret som muligt, men det kan ikke afvises, at Websiderne indeholder fejl, unøjagtigheder, misvisende oplysninger, og/eller at Websiderne ikke er blevet opdateret.
Ingen oplysning på Websiderne må eller skal opfattes som en garanti for et givent produkts eller tjenestes anvendelighed i en given sammenhæng, for dennes holdbarhed, eller for noget andet forhold, medmindre det udtrykkeligt er anført, at der gives en garanti.
Dine handlinger eller undladelser som følge af de oplysninger du får på Websiderne, er på dit eget ansvar og på din egen risiko.
Vi kan ikke afvise, at der via Websiderne eller de(n) server(e), der gør Websiderne tilgængelige, kan blive videresendt computervirus til den computer du benytter til at få adgang til Websiderne, eller at der i øvrigt kan opstå fejl eller skader i din eller andres computere i forbindelse med din brug af Websiderne.
Brug af Websiderne sker på dit eget ansvar og på egen risiko.
Kimberly-Clark fraskriver sig ethvert ansvar for enhver skade og ethvert tab i forbindelse med din brug eller manglende mulighed for at bruge Websiderne, medmindre Kimberly-Clark i denne forbindelse har udvist grov uagtsomhed.
Kimberly-Clarks eventuelle erstatningsansvar kan under ingen omstændigheder omfatte indirekte eller afledte tab af nogen art, herunder tab af data, tabte avancer, driftstab, tabte besparelser eller lignende.
Hvad der ovenfor er anført om Kimberly-Clarks fraskrivelse af ansvar, gælder tillige for Kimberly-Clarks direkte og indirekte moder- og datterselskaber, associerede selskaber, repræsentanter, leverandører og eventuelle fysiske og/eller juridiske personer, der på Websiderne er nævnt som helt eller delvist ansvarlige for Websiderne.
LINKS TIL WEBSIDER Websiderne kan indeholde links til tredjeparters websider. Disse links er alene indsat for, at det skal være let for Websidernes brugere at finde udenforstående websider, som Kimberly-Clark vurderer kan have en interesse for Websidernes brugere.
Kimberly-Clark har ingen kontrol over sådanne websider og kan derfor ikke indestå for indholdet eller teknikken bag dem. Kimberly-Clark fraskriver sig ethvert ansvar for tab eller skader, som du måtte lide i forbindelse med din brug af sådanne websider.
Vær opmærksom på, at enhver kommunikation, handel, deltagelse i konkurrencer og lignende på eller via tredjeparters websider er Kimberly-Clark uvedkommende, uanset om du er blevet opmærksom på disse websider og/eller har fået adgang til dem via Websiderne.
INDSENDELSE AF MATERIALE TIL KIMBERLY-CLARK Ved at indsende materiale (herunder spørgsmål, kommentarer, uanmodede ideer, forslag og lignende) til Kimberly-Clark i forbindelse med Websiderne, giver du dermed Kimberly-Clark tilladelse til i anonymiseret form på enhver måde helt eller delvist at bruge, foretage eksemplarfremstillinger af og sprede dette materiale til offentligheden, dog med behørigt hensyn til dit privatlivs fred (se også vores fortrolighedserklæring herom).
Ved at indsende nævnte materiale indestår du for, at ingen tredjepart har en i forhold til foregående bestemmelse modstridende ret til materialet.
ADGANG TIL WEBSIDERNE Kimberly-Clark forbeholder sig ret til efter eget skøn helt eller delvist og uden varsel at fjerne adgangen til Websiderne og/eller materiale på Websiderne i ubestemt tid eller for bestandigt.
VÆRNETING OG LOVVALG Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med Websiderne, skal afgøres i henhold til dansk ret, og eventuelle sager skal anlægges ved Sø- og Handelsretten i København.
Til top