Bleudslæt
Undersøgelser viser, at bleudslæt fortsat er et stort problem for de små – 57 % af alle småbørn får en eller anden form for bleudslæt hver anden til tredje uge.
Ud over at holde barnets hud ren og tør er det vigtigt, der kan komme frisk luft til huden, så den holdes naturligt sund. HUGGIES® bleer giver huden suveræn mulighed for at ånde gennem bleen, så barnets hud får luft. Den absorberende kerne indkapsler urinen og holder barnets hud tør, og sammen med det åndbare yderdække er bleen med til at beskytte mod bleudslæt. Her er nogle af de mest "typisk stillede spørgsmål", som HUGGIES® får om bleudslæt.
Hvad er årsagen til bleudslæt?
Barnets hud har et naturligt, beskyttende lag, som svækkes, hvis huden er fugtig i længere tid ad gangen. Når huden irriteres af urin, kan den blive rød. Bleudslæt kan også opstå, når urinen begynder at reagere med afføring i bleen. Det påvirker huden, og i alvorligere tilfælde kan det give rifter og vabler. I disse tilfælde kan barnets hud få en bakterieinfektion og nogle gange blesvamp (candida).
Er der andre årsager til bleudslæt?
Nogle børn er mere modtagelige over for bleudslæt end andre. Det kan eksempelvis være hvis de har fået noget at spise eller drikke, som de ikke plejer at få. Eller de kan have en reaktion over for medicin eller visse plejeprodukter. Det kan ændre urinen og afføringen.
Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn får bleudslæt?
Så snart du ser tegn på bleudslæt, rød numse, pletter eller rifter skal du følge disse trin:
- Tjek barnets ble regelmæssigt
- Skift ble på barnet, så snart barnet har tisset eller haft afføring
- Husk at skifte barnets ble før du lægger det til at sove
- Hver gang du skifter bleen er det vigtigt at du vasker huden omhyggeligt
- Det kan være en god idé at tage bleen helt af barnet i perioder
Hvordan kan jeg undgå bleudslæt?
Den bedste måde at undgå bleudslæt på er at holde barnets numse ren og tør. Derfor gælder det om at skifte barnets ble ofte. Det hjælper også at vælge en god, absorberende ble, så fugtigheden holdes væk fra barnets hud. Men det er samtidig vigtigt, at bleen er åndbar, så barnets hud får luft. HUGGIES® bleer lavet af åndbare materialer og den absorberende kerne er med til at holde barnets numse helt tør. Kliniske tests viser, at Huggies bleer er med til at beskytte mod bleudslæt.